Peter rejser til Andesbjergene i Chile, for her - i 5.000 meters højde - ligger verdens største stjerneobservatorium, ALMA. 66 kæmpestore teleskoper er blevet fragtet derop og koblet sammen til en gigantisk parabol på hele 16 kilometer i diameter for at kunne se så langt ud i universet som overhovedet muligt. Men det bliver en udfordring for Peter overhovedet at komme op til observatoriet, for når hjernen ikke får ilt nok, sker der mystiske ting - og så begynder man at snakke sort! Sammen med nogle af verdens skarpeste astronomer forsøger Peter at finde svar på de helt store spørgsmål: Hvem er vi, hvor vi kommer fra, og er der mon liv i universet?