Fem jyske håndværkere arbejder frem imod at gennemføre en strabadserende X-terra, som blandt andet kræver, at de kan svømme 1500 meter i havvand. Desværre kan de knap nok svømme 25 meter i klorvand, så deres træner, Jacob Søndergård, tilkalder to professionelle svømmetrænere, som i øvrigt ser usædvanligt godt ud. Og så går der pludselig sport i at plaske rundt. Lige indtil det går op for de fem håndværkere, hvem de skal svømme imod i dagens konkurrence...