Han vil det hele og helst på én gang. Allerede i sine unge år er den tyske dramatiker Bertolt Brecht en selvbevidst mand, der mener, at han er skabt til noget stort. Brecht opfatter sig selv som en digter og tænker i traditionen efter Goethe og Schiller. Brechts selvtillid og veltalenhed gør også indtryk på det modsatte køn, og hans kærlighedsliv bliver lige så turbulent som hans arbejdsliv.