1920'ernes Berlin. Et helt fantastisk sted, men tiderne er ikke kun gyldne - de er præget af fattigdom og kriminalitet. Den unge Vicky ankommer til byen, på udkig efter et job. Men Vicky kommer hurtigt ned på jorden, for hun kan ikke finde et sted at overnatte, og hendes kuffert bliver stjålet. Samtidig arbejder Arthur Grünberg på sin store drøm: et glamourøst stormagasin, der skal konkurrere med de flotteste i byen.